Generelt

Vejledningen gælder for alle niveauer i biologi. Hvor der er forhold, der specielt vedrører nogle niveauer, vil det fremgå af de enkelte afsnit.

Vedrørende generelle forhold ved mundtlig eksamen henvises til "Vejledning for censorer og eksaminatorer ved mundtlig studenter- og hf-eksamen". Særlige oplysninger vedrørende eksamen biologi fremgår af de bekendtgørelser og vejledninger som er anført i bilag 1.

Før eksamen

Eleverne bør i god tid før eksamen gøres bekendt med forløbet af mundtlig eksamen i biologi. Det vil være en fordel, at eleverne i forbindelse med undervisningen har haft mulighed for at gøre erfaringer med, hvordan forberedelsestiden ved eksamen bedst udnyttes. Herunder kan de lære at tage noter og lægge en disposition for fremlæggelsen under eksamen. De bør ligeledes gennem undervisningen gøres bekendt med de type ord i mundtlige eksamensspørgsmål, som benyttes for at tilstræbe, at besvarelsen kan ske på forskellige niveauer. (F.eks. redegør for, forklar, analyser og vurder).

I forbindelse med eksamensforberedelsen bør eleverne have set eksempler på eksamensspørgsmål, der i opbygning ligner dem, de kan få til eksamen, således at de kan forberede sig mest hensigtsmæssigt.

Eksamensopgivelserne vælges af læreren efter høring af eleverne. Læreren sørger for, at det opgivne stof er velegnet som grundlag for eksamination. Desuden bør det sikres, at det eksperimentelle arbejde, herunder også eksperimentelt arbejde, hvorom der ikke er udarbejdet rapport, indgår i tilstrækkeligt omfang.

Eksamensopgivelserne tager udgangspunkt i de gennemgåede emner, der bør opgives som helheder. Det vil f.eks. ikke være rimeligt at undlade at opgive biokemiske afsnit, der har direkte relation til fysiologiemner, der opgives til eksamen. I forbindelse med fastlæggelsen af pensum bør det også overvejes, hvorledes erfaringer fra arbejde med edb, ekskursioner og studieture bedst kan indgå i eksamenspensum. For hf-tilvalg indgår emnerne fra de skriftlige hjemmeopgaver på linie med det øvrige stof i eksamensopgivelserne.

Oplysningerne på pensumindberetningsskemaerne er grundlaget for eksaminators, elevers/kursisters og censors forberedelse til eksamen.

Særligt vigtigt er det at være opmærksom på, at det er markeret med R, hvis der er skrevet rapport om et eksperimentelt arbejde, og det er markeret med understregning, hvis det eksperimentelle arbejde opgives til eksamen.

Læreren bør gennemgå pensumindberetningen nøje med eleverne/kursisterne, så de bliver opmærksomme på betydningen af oplysningerne i de forskellige rubrikker.

Eleverne skal efter aftale med læreren i eksamensperioden have adgang til de undervisningsmidler, som er stillet til rådighed af skolen/kurset i forbindelse med undervisningen og som indgår i eksamensopgivelserne. Denne bestemmelse kan omfatte plancher, præparater, forsøgsopstillinger eller lignende.

Eksamensspørgsmålene og deres udformning

Eksamensspørgsmålene skal afspejle den daglige undervisning mest muligt og tilsammen dække hele det opgivne pensum.

På mindre hold er spørgsmålene forskellige, men på store hold kan nogle af spørgsmålene gå igen.

Det enkelte spørgsmål skal normalt indeholde en overskrift og nogle få præciserende underspørgsmål, der så vidt muligt angiver en progression i niveau og sværhedsgrad, og giver eksaminanden mulighed for at forholde sig analyserende/vurderende til de givne oplysninger.

Eksamensspørgsmålet ledsages normalt af bilagsmateriale i form af figurer, tabeller, apparatur eller lignende. I tilvalgsfaget kan emner og problemstillinger fra de skriftlige opgaver indgå i forbindelse med særlige underspørgsmål og som en del af bilagsmaterialet.

Bilagsmaterialet skal normalt indeholde både kendte og ukendte bilag og skal afpasses nøje i forhold til spørgsmålet.

Der bør i bilagsmaterialet på samme måde som i underspørgsmålene så vidt muligt være en progression i niveau og sværhedsgrad. Endvidere må de enkelte bilag nøje vurderes m.h.t. informationsværdi og funktion i forbindelse med eksaminationen, så det bl.a. på denne måde sikres, at bilagsmaterialet ikke bliver for omfattende.

Det er ofte hensigtsmæssigt, at bearbejde figurer m.m. når de benyttes i forbindelse med eksamensspørgsmål, f.ex. kan en forklarende tekst i en figur fratage eksaminanden muligheden for selv at analysere og tolke figuren.

En nødvendig forudsætning for at eleverne kan besvare spørgsmål på analyse og vurderingsniveau er, at spørgsmål og bilag omhandler eller har tæt relation til problemstillinger, som er bekendt for eleverne.

Fremmedsprogede bilag bør normalt undgås. Dersom de benyttes, må de ledsages af fyldestgørende gloseliste.

Det eksperimentelle arbejde skal indgå integreret i de spørgsmål, hvor det er relevant. På niveauer, hvor der indgår et valgfrit projektarbejde, skal dette indgå med passende vægt i spørgsmålene. I tilfælde hvor et helt hold laver samme projekt, kan spørgsmål vedrørende projektet integreres i de øvrige eksamensspørgsmål, mens der ved individuelle projekter eller gruppeprojekter skal udarbejdes særlige eksamensspørgsmål vedrørende projekterne.

På mellem- og højt niveau og på hf-tilvalg kan det generelt forventes, at eleverne i højere grad end på obligatorisk niveau og fællesfag er i stand til at nå til analyse- og vurderingsniveauet. Ved udformningen af eksamensspørgsmålene må der tages hensyn hertil.

Eksamens forløb

Når eksaminanden har fået udleveret eksamensspørgsmålet, skal eksaminator sikre sig, at eksaminanden forstår spørgsmålet/delspørgsmålene samt gøre eksaminanden opmærksom på, at vedlagte bilag skal inddrages i eksaminationen. Eksaminanden kan stille opklarende spørgsmål til eksaminator. Dette foregår, ligesom trækningen af eksamensspørgsmål, under overværelse af censor.

Eksaminator har ansvar for at bøger og kompendier, der er anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser findes i forberedelseslokalet.

Hvis der i forbindelse med eksaminationen skal benyttes modeller, forsøgsopstillinger el. lign., skal eksaminanden have mulighed for at benytte dette såvel under forberedelsen som under eksaminationen.

Det vil være naturligt, at eksaminanden selv disponerer sin fremlæggelse og får mulighed for at indlede eksaminationen uden afbrydelse fra eksaminator. Eksaminationen må dog ikke være en enetale fra eksaminanden. Uanset hvor veltalende eksaminanden er skal eksaminator et stykke inde i eksaminationen inddrage eksaminanden i en faglig samtale. Herved sikres det, at eksaminanden får lejlighed til at vise hele sin faglige viden og forståelse, og at der bliver et sikkert grundlag for vurderingen af præstationen.

Censor kan stille enkelte uddybende spørgsmål til eksaminanden. Et spørgsmål fra censor kan være kontrollerende eller opklarende og kan ofte være til hjælp for eksaminanden, dels fordi det kan virke afdramatiserende i eksamenssituationen og dels fordi det kan være medvirkende til at bringe eksaminationen videre på et tidspunkt, hvor eksaminand og eksaminator måske taler lidt forbi hinanden.

Under eksaminationen må eksaminanden benytte det udleverede eksamensspørgsmål med bilag, samt notater, der er udarbejdet i forberedelsestiden. De udleverede bilag skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålet. Det kan i enkelte tilfælde være en fordel at give eksaminanden en vis valgfrihed med hensyn til hvilke bilag, der ønskes inddraget under eksaminationen, men generelt bør omfanget af bilag afpasses, så det er realistisk at forvente, at alle bilag vil kunne blive inddraget i besvarelsen af eksamensspørgsmålet på den tid, der er til rådighed.

Tabeller og figurer fra eksaminandens egne rapporter eller journaler kan inddrages i eksaminationen. Ligeledes kan eksaminanden efter ønske benytte modeller, apparatur eller lignende i forbindelse med besvarelsen.

Under eksaminationen har både censor og eksaminator ret til at se de notater, som eksaminanden har udarbejdet i forberedelsestiden, men notaterne må ikke fratages eksaminanden. Dersom eksaminanden er meget bundet af notaterne, skal det indgå i vurderingen af præstationen.

Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen tages der udgangspunkt i vurderingskriterierne, som de er beskrevet i karakterbekendtgørelsen. Ved vurderingen af om disse generelle krav er opfyldt inddrages bl.a. følgende:

i hvilken grad og på hvilket niveau er den konkrete opgave besvaret

er eksaminandens disposition af besvarelsen fornuftig i forhold til den stillede opgave

hvis der er foretaget et valg, så kun en del af det vedlagte bilagsmateriale benyttes, er valget da truffet på et kvalificeret grundlag

er eksaminanden i stand til at at overskue, vægte og inddrage bilagsmaterialet i sin fremlæggelse

kan eksaminanden på god måde indgå i en samtale med eksaminator, og kan eksaminanden besvare uddybende spørgsmål

er eksaminanden i stand til at anvende teori og metoder, som er indlært på det pågældende niveau

anvender eksaminanden fagets terminologi på en korrekt måde

kan eksaminanden integrere eksperimenter og teori

kan eksaminanden perspektivere stoffet fx med eksempler fra dagligdagen

kan eksaminanden bevæge sig fra det beskrivende over det forklarende til en analyserende/vurderende og eventuelt perspektiverende besvarelse af spørgsmålet

Disse vurderingskriterier betyder, at helheden har betydning frem for detaljen, og at det er vigtigt at kunne skelne mellem en overfladisk og en mere dybtgående besvarelse af eksamensspørgsmålet. Det er derfor vigtigt at hæfte sig ved det positive og det er ikke rimeligt at trække ned hver gang, der forekommer en fejl.

Der bør generelt forventes en større grad af selvstændighed, overblik og evne til at inddrage andre relevante biologiske fagområder på mellemniveau, tilvalg og højt niveau end på fællesfag og obligatorisk niveau.

Bilag 1

Afsnit om eksamen i biologi i

* Gymnasiebekendtgørelsen, Bilag 2. (nr. 319 af 19.maj 1993

med ændringer i bekendtgørelse nr. 853 af 14.november 1995)

* HF-bekendtgørelsen, Bilag 2. (nr. 605 af 15 juli 1995)

* Undervisningsvejledning for gymnasiet nr. 2, Biologi, maj

1993

* Undervisningsvejledning for hf nr. 2, Biologi, september

1995